DEBATINDLÆG AF DORTE ANDREAS, FORMAND SKOLELEDERFORENINGEN
Hvis en ny regering vil skabe den største forandring i folkeskolen, bør det stå klart i regeringsgrundlaget, at folkeskolen skal styrkes gennem en massiv investering og størst muligt lokalt råderum, så skolerne bedst muligt kan tilpasse skoledagen til lokale behov og elevgrupper.
Her i valgkampen viser flere partier på tværs af farver stor velvilje til at investere i folkeskolen.
”Det bifalder jeg, men hvis investeringerne skal føre til bedre trivsel, stærkere faglighed og flere deltagelsesmuligheder i almenundervisningen, er det afgørende, at de ikke ledsages af nye detailkrav fra Christiansborg. For virkeligheden på landets skoler er forskellig, og det samme er behovene.”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Det bør en ny investering bruges til
I en ny undersøgelse har vi i Skolelederforeningen spurgt skoleledere fra hele landet, hvad de mener, en ny investering bør bruges til. Der tegner sig ikke én mirakelløsning, men nogle klare mønstre.
Først og fremmest peger mange på flere professionelle tæt på eleverne: to lærere eller en lærer og en pædagog i langt størstedelen af timerne, co-teaching og bedre mulighed for holddeling.
Skolelederne ser det som en vej til at skabe bedre deltagelsesmuligheder og stærkere undervisning.
Et andet tydeligt spor er tid og kompetencer. Flere skoleledere peger på, at lærere og pædagoger har brug for bedre muligheder for fælles forberedelse, efteruddannelse og specialpædagogisk opkvalificering.
Der er også et gennemgående ønske om bedre læringsmiljøer – klasselokaler, grupperum og udearealer, der faktisk understøtter den undervisning og de fællesskaber, politikerne efterlyser.
Husk også at investere i ledelse
”Og så er der en pointe, som alt for ofte bliver glemt i den politiske debat: Investeringer i skolen kræver også investeringer i ledelse. Det kræver mere ledelse for at lykkes med mere inklusion, mere trivsel og bedre faglige resultater.”
— Dorte Andreas, formand i Skolelederforeningen
Det er mere ledelse tæt på praksis. Faglig ledelse. Tid til at følge op, sætte retning, understøtte medarbejdernes samarbejde og holde fast, når nye indsatser skal blive til ny praksis.
Flere voksne i klassen giver ikke i sig selv bedre skole. Det gør de først, når de indgår i en tydelig faglig ramme.
Lokal frihed
Vores undersøgelse viser, hvorfor lokal frihed er så vigtig. For nogle skoler vil den klogeste investering være flere to-lærertimer. For andre vil det være bedre mellemformer, stærkere vejlederfunktioner, færre undervisningstimer til lærerne eller bedre fysiske rammer.
Og mange peger i øvrigt på, at pengene skal helt ud på skolerne, hvis de skal gøre en reel forskel.
Hvis Danmark skal have mest muligt ud af en investering i folkeskolen, som mange politikere taler om, kræver det – ud over penge – frihed og tillid til, at vi tæt på eleverne kan bruge dem klogt.
Ikke efter én national opskrift, men efter det, der virker lokalt. Ellers risikerer investeringen at blive endnu et løfte om en bedre skole – uden at eleverne kommer til at mærke det.
Debatindlægget har været bragt i Skolemonitor 19. marts 2026.
Foto: Jacob Nielsen
