Ledelse tæt på er nøglen til elevernes læring og trivsel
DEBATINDLÆG af Dorte Andreas, formand, Skolelederforeningen
Vi forventer alle, at vores børn møder dygtige lærere og pædagoger, at de oplever en tryg skolehverdag og får undervisning af høj kvalitet.
Derfor skal vi lige nu træffe et afgørende valg. Vil vi have skoleledelser, som er administratorer, eller vil vi have skoleledelser, som reelt har råderum til at gøre en forskel for elever, lærere og forældre?
For god skole med høj kvalitet kommer ikke af sig selv. Høj kvalitet kræver en stærk faglig ledelse, der sikrer, at undervisningen fungerer, at lærere og pædagoger får den nødvendige støtte, og at eleverne trives fagligt og socialt.
”En god skole med høj kvalitet forudsætter med andre ord, at ledelsen er tæt på kerneopgaven. Det indebærer en ledelse, som er synlig i klasseværelset, i skolegården og blandt lærere, pædagoger, elever og forældre. En ledelse, som har mulighed for at handle, når der er begyndende problemer, og som sikrer, at skolen udvikler sig i den rigtige retning.”
Men i dag bliver skoleledelsen pålagt opgaver, der intet har med faglig ledelse at gøre. Vi bruges til brandslukning og til at håndtere bureaukratiske krav og til at navigere i et hav af projekter og opgaver.
Vi ser konsekvenserne, når skoleledelsen ikke har mulighed for at være tæt på kerneopgaven. Mindre tid til faglig sparring. Mindre tid til elevernes trivsel og læring. Mindre tid til at sikre, at skolen rent faktisk leverer den forventede kvalitet.
Derfor er valget indlysende. Vi skal naturligvis give skoleledelsen mulighed for at være tæt på kerneopgaven.
Skoleledelsen træder gerne et skridt frem
Folketinget har meldt ud, at Christiansborg nu træder et skridt tilbage i styringen af skolerne.
Det hilser vi i Skolelederforeningen velkomment.
Når vi som skoleledere træder det nødvendige skridt frem, kræver det, at kommunerne tør og vil give os reelle handlemuligheder – og det kræver et stop for den konstante opgaveglidning, som stjæler al vores tid til at lede.
”Skoleledelse handler ikke om at være administrator for en institution – men om at skabe de bedste rammer for undervisningen, lærernes og pædagogernes udvikling og elevernes trivsel.”
Lars Sloth, formand for Børne- og Kulturchefforeningen, har rammende sagt: “Den faglige ledelse bliver i afgørende grad det kompas, vi styrer efter.”
Men et kompas virker kun, hvis der er rum til at bruge det, og man kender retningen.
Hvis hver beslutning mødes med kontrol, hvis økonomistyringen detailregulerer enhver prioritering, og hvis ledelsesrummet indsnævres af en ekstrem tilsynskultur, så er det umuligt for os som ledere at tage ansvar for skolens udvikling.
Frisættelse er også at sætte en ny retning
Vi står i en tid, hvor der tales meget om frisættelse af velfærden.
”Men frisættelse betyder ikke blot at fjerne regler – det betyder også at sætte en ny retning. Den retning skal være tydelig: Vi skal som ledere i skolen have et reelt mandat til at prioritere de opgaver, der giver mening.”
Vi skal selvfølgelig arbejde tæt sammen med kommunerne om at udvikle skolen, for god skole laver vi sammen, men det handler om samarbejde og tillid – ikke om styring.
Giv skoleledelsen en reel mulighed for at lykkes
Skoleledelse er afgørende for, at de politiske ambitioner om en stærkere folkeskole bliver til virkelighed.
Når vi får ledelsesrum til at tage ansvar, får vi også skoler, hvor kvalitet, trivsel og læring er i fokus.
Kommunerne må følge trop – med tillid, klare rammer og reelle muligheder for at lede. Og politikerne på Christiansborg må give kommunerne det økonomiske råderum, der skal til for at lykkes.
”Skoleledelse handler ikke om at være administratorer for en institution – men om at skabe de bedste rammer for undervisningen, lærernes og pædagogernes udvikling og elevernes trivsel.”
Tiden for styring er forbi. Nu skal vi lede skolerne for elevernes skyld.
Debatindlægget er bragt i Skolemonitor 3. april.
Foto: Lars Horn / Baghuset
Nyt om bekendtgørelser
Bekendtgørelsen om juniormesterlære er nu på plads
3 vigtige ting at vide angående bekendtgørelsen om juniormesterlære
- Den enkelte kommune skal inden for de lovgivningsmæssige rammer lave en lokalt tilpasset model for juniormesterlære.
- Der er foretaget ændringer i forhold til udkastet, som var sendt i høring. For eksempel kan kommunalbestyrelsen fastsætte en frist for, hvor sent i 9. klasse elever i juniormesterlæreordningen har krav på at kunne overgå til den almindelige undervisning med henblik på at afslutte 9. klasse med folkeskolens afgangseksamen i det pågældende skoleår.
- På Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside findes en række nye spørgsmål og svar vedr. placering af undervisningen i juniormesterlære.
Bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen er blevet moderniseret
3 vigtige ting at vide angående bekendtgørelsen om fremme af god orden i folkeskolen, der nu er blevet moderniseret
- Hensynet til elever, der er negativt påvirket af forseelsen, er skrevet frem.
- Skolelederen opnår større fleksibilitet med mulighed for at udelukke en elev mere end to gange om året.
- De væsentligste ændringer finder man i § 3, 4, 6, 7, 10, 13 og 18.
Modelfoto: Klaus Holsting
Grundlovsfesten: Nyt læringsforløb om grundloven
GRUNDLOVSFESTEN og Forstå lancerer nyt materiale om grundloven.
Det nye, gratis grundforløb til mellemtrinnet går i dybden med, hvad grundloven betyder for elever i dag. Forløbet spiller sammen med de eksisterende aktiviteter, der støtter lærerne med konkrete redskaber til at inddrage eleverne i at medbestemme over skolens grundlovsfest.
Undervisningsmaterialet fokuserer på at inddrage eleverne, skabe ejerskab, kærlighed og engagement omkring demokratiet og grundloven, og distribueres frit i samarbejde med Forstå. Med forskellige øvelser, der sætter gang i elevernes egne refleksioner, lærer de om grundlovsdag og får indsigt i, hvordan vores demokrati er blevet opbygget, og hvorfor det er så vigtigt at værne om det.
Det nye forløb er tilgængeligt på www.forstå.dk/grundlovsfesten. Grundforløbet om grundloven er en tilføjelse til de eksisterende aktiviteter, som inddrager eleverne i planlægningen og afholdelsen af skolens grundlovsfest. Aktiviterne er poetry slam, kagebagning, oppyntning, quizzer, dans og sang.
GRUNDLOVSFESTEN er støttet af Nordea-fonden og LB Foreningen.
Pulje til afprøvning af skolemadsordninger
Børne- og Undervisningsministeriet (UVM) har netop offentliggjort en pulje til afprøvning af skolemadsordninger som led i den nationale forsøgsordning for skolemad.
I forsøget skal skoler afprøve og udvikle konkrete metoder og organiseringer med frokostordninger i grundskolen.
Et orienteringsbrev er sendt til alle landets kommuner og folkeskoler.
Det er den kommunale forvaltning, der skal indsende en samlet tilmelding på vegne af interesserede folkeskoler i kommunen.
Kommunen skal ved tilmelding til forsøget sikre, at der er opbakning fra skoleledelsen (skoleleder og skolebestyrelse) på de tilmeldte folkeskoler, skriver UVM i orienteringsbrevet.
Webinar om skolemad
I den forbindelse inviterer KL og UVM til webinar den 28. marts kl. 13.30 -14.30.
Foto: Colourbox.dk
Nye fagplaner skal bidrage til en demokratisk og bæredygtig fremtid
DEBATINDLÆG AF DORTE ANDREAS, FORMAND SKOLELEDERFORENINGEN, NIELS JØRGEN JENSEN, NÆSTFORMAND I DANMARKS LÆRERFORENING, OG DORTE LANGE, KONSULENT FOR UBU-PARTNERSKABERNE
I folkeskolen arbejder vi for at gøre kommende generationer klar til at møde fremtidens udfordringer.
Den fagfornyelse, der aktuelt er lagt op til i folkeskolen, giver i vores øjne bedre mulighed for at gøre det.
Fagenes formål bliver nemlig i højere grad ledestjerner for undervisningen end de hidtil kendte læringsmål.
Læringsmål beskriver allerede kendt viden, og som samfund har vi også brug for, at eleverne udvikler fantasi og lyst til at finde svar på fremtidens spørgsmål. Svar, som vi ikke selv har endnu.
”At ruste eleverne til fremtiden vil være et vigtigt element i alle fags formål på linje med at danne eleverne til demokratiske medborgere.”
Klimaforandringer, jordens ressourcer, biodiversitet og menneskers samspil med hinanden og naturen er spørgsmål, som kommende generationer skal kunne forholde sig til. Fagenes formål er ikke tjeklister.
Formålet beskriver det, som undervisningen skal lede hen imod, og som læreren tager i betragtning, når hun sammen med eleverne udvælger materiale, undervisningsmetoder osv.
Det er vigtigt at huske på, når vi taler om, hvad samfundet ønsker af skolen.
Er det ’endnu en opgave’ at undervise med blik for fremtidens udfordringer, eller er det en naturlig del af samtalen med det omkringliggende samfund?
Samtalen skal ske på flere niveauer
Samtalen om hvad der er vigtigt i skolen, skal både foregå på skolerne, i kommuner og på nationalt niveau.
”Skolen har brug for samfundets opbakning til sit arbejde, med nogle klart formulerede forventninger i formålene, og samfundet har brug for, at lærere og skoleledere får tid og plads til at drøfte, hvordan det gøres bedst – uden detalje-styring.”
Der er gode muligheder for den samtale i fagfornyelsen, fordi det er bestemt, at fagplanerne skal udarbejdes i samarbejde med praksis.
Og der er mange spørgsmål, der skal drøftes, for at fagplanerne kan virke efter hensigten – allerede fra august 2027.
Skolelederforeningen og Danmarks Lærerforening arbejder sammen med forskere, NGO-er, tænketanke, lærere m.fl. i et partnerskab for UBU (Uddannelse for Bæredygtig Udvikling).
Fra arbejdet i det partnerskab og fra vores medlemmer ved vi, at der er mange spørgsmål til, hvordan man kan undervise, så bæredygtighed bliver noget, eleverne får mod og handlekraft til at klare.
Men vi ved også, at der er mange svar.
Der er allerede mange lærere og ledere i folkeskolen, der forsøger sig med at tilrettelægge skolens hverdag og undervisning, så det kan bidrage til, at eleverne opnår forståelse og viden, så de sammen kan indrette en bæredygtig fremtid.
Vigtigt at inddrage lærere og ledere
”I de kommende måneder bliver arbejdet i fagudvalgene tilrettelagt, og vi ser frem til en proces, hvor lærere og ledere kan bringe de mange spørgsmål – og svar – i spil.”
Hvordan kan vi gøre skolen klar til at arbejde efter fagplanerne 1. august 2027, sådan som det er planlagt?
Hvad kræver det af drøftelser på skolerne, og hvilken kompetenceudvikling har vi brug for, så lærerne er klar til at undervise praksisfagligt og til at tage fat om de svære emner vedrørende klodens fremtid?
Vi mener, det er vigtigt, at undervisningen i folkeskolen ikke belastes med mange konkrete mål, men omvendt kan vi ikke forestille os, at bæredygtighed ikke kommer til at fylde i fagplanerne.
Derfor er det vigtigt at forholde sig til, hvordan lærerne og ledere inddrages i arbejdet, og hvordan den rette kompetenceudvikling rammer skolen.
Debatindlægget er bragt i Skolemonitor 20. marts 2025
Modelfoto: Klaus Holsting
Valg til hovedbestyrelsen 2023 - kend din kandidat
På dette års repræsentantskabsmøde den 8. november 2023 afholdes der valg til foreningens hovedbestyrelse samt valg til suppleanter med flere. Mød kandidaterne allerede nu.
Er du nysgerrig efter, hvem der stiller op til hovedbestyrelsen? Se med her og mød kandidaterne
Vi har spurgt, hvorfor de stiller op, hvad deres mærkesager er, og hvad de vil bidrage med i hovedbestyrelsen. Kandidaterne vises i alfabetisk rækkefølge.
De nuværende seks medlemmer af hovedbestyrelsen blev valgt på repræsentantskabsmødet i efteråret 2021 for en to-årig periode. Valgperioden udløber i år, og der skal derfor igen vælges seks medlemmer af foreningens hovedbestyrelse samt suppleanter. Valget foregår på repræsentantsmødet d. 8. november i Fredericia.
Integreret praktik i læreruddannelsen: Læs om rollefordelingen
Skolelederforeningen har i samarbejde med Danske Professionshøjskoler, KL, Danmarks Lærerforening og Lærerstuderendes Landskreds udarbejdet en vejledende oversigt over roller og opgaver i samarbejdet om den integrerede praktik.
Med den integrerede praktik er det målet at styrke samarbejdet mellem professionshøjskole og praktikskole. Oversigten skal ses som et værktøj til at støtte dialogen om praktikken mellem relevante samarbejdspartnerne og skabe større afklaring mellem lærerstuderende, læreruddannere, forvaltning, skoleledere og praktiklærere om, hvem der løser hvilke opgaver.
Hent værktøjet her
Modelfoto: Klaus Holsting
Nyt program må ikke blive en ny reform
Godt og ambitiøst. Skolelederforeningens formandskab ser mange gode takter i regeringens nye udspil for folkeskolen, men påpeger vigtigheden af, at de mange punkter bliver søsat løbende, så det bliver en proces og ikke en reform.
Under fem overskrifter skal folkeskolen styrkes. Det fremgår af regeringens nye kvalitetsprogram for folkeskolen ”Frihed og fordybelse”.
Politikerne vil give mere frihed under ansvar, mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever og mere indflydelse til skolebestyrelserne. Og så vil de styrke lærerværelset og skabe et stærkere fællesskab i klassen.
I Skolelederforeningen hilser formandskabet tiltagene velkomne:
”Der er rigtig mange gode takter, og en del af det genkender vi fra samarbejdet i Sammen om skolen”, siger formand Claus Hjortdal og nævner mere frihed til skolerne, en balance mellem fagfaglig undervisning og dannelsesorienteret praksisundervisning og et fokus på at styrke relationerne i klasseværelset, så fællesskaberne bliver stærkere og flere elever kan være i almenundervisningen.
Prøvetrykket skal sænkes
I programmet bliver også nævnt arbejdet med nye læreplaner og prøvetrykket. Her er ingen løsningsforslag men en anerkendelse af, at det er centrale parametre at få kigget på:
”Hvis vi ikke gør noget ved de to ting, får vi ikke ændret indholdet i undervisningen. Så bliver det umuligt at få skabt en mere praksisrettet skole, hvor vi imødekommer præstationspresset og er i stand til at rumme flere elever”, siger næstformand Dorte Andreas og bliver suppleret af Claus Hjortdal:
”Vi skal skabe en skole, der passer til eleverne og ikke som i dag, hvor eleverne skal passe til skolen. Det kræver blandt andet, at vi får langt færre prøver og indfører nye prøveformer”
Det skal være en proces
Ikke mindst er Skolelederforeningens formandskab optaget af processen. De mener, det er afgørende, at de mange initiativer realiseres lidt ad gangen: ”Med 30-40 punkter kan man blive bekymret for, om det går hen og bliver en reform i stedet for et program. Det er vigtigt at se det som en proces, der går i gang. Noget vil kunne realiseres med det samme, men andet kræver grundige drøftelser først”, siger Dorte Andreas.
Brug for ledelse
Det står ligeledes klart for formandskabet, at alle de ændringer og tiltag, der er lagt op til, fordrer langt mere ledelse-tæt-på.
”At der er tilstrækkeligt med ledelseskræfter, bliver vigtigt, og så har skolelederne brug for økonomisk stabilitet. Det betyder, at budgettet ikke skal åbnes flere gange om året, og at skolestrukturen ikke løbende er til debat”, lyder det fra Claus Hjortdal.
Foto: Klaus Holsting
Velkommen til vores nye hjemmeside
Tak fordi du besøger os her på www.skolelederforeningen.org. Vi er glade for at præsentere dig for vores helt nye hjemmeside. Siden byder på nyt design og en opbygning, der gør det nemmere at finde lige netop det, du søger.
”Foreningens hjemmeside spiller en helt central rolle i kommunikationen med vores medlemmer, lokale formænd og samarbejdspartnere. Derfor har vi som moderne fagforening relanceret siden, som efterhånden havde en del år bag sig, så den nu er endnu mere overskuelig og brugervenlig,”
— siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.
Som forening har vi et klart mål om at understøtte vores medlemmer, lokalforeninger og samarbejdspartnere optimalt. Vi ønsker, at vores budskaber og udspil står klart og tydeligt. Og sidst, men ikke mindst, arbejder vi for bedst muligt at binde foreningen sammen lokalt og centralt. Det har været vores ledetråd i relanceringen og opbygningen af hjemmesiden.
Få svar om løn og vilkår
Derfor har vi styrket rådgivningssiderne, så du som medlem nemt kan finde vigtig viden om alt fra løn til arbejdstid og pension. Samtidig er det nemt at finde frem til, hvem du skal kontakte hos os, hvis du ønsker personlig rådgivning – en rådgivning, som du naturligvis stadig er mere end velkommen til.
Det gør og mener vi!
Besøgende får også et godt overblik over og indblik i vores mange politiske indsatser, udmeldinger og materialer på de nye sider, så foreningens budskaber står knivskarpt ved hjælp af tekst, billeder og lyd. Det skal være med til at styrke vores synlighed og indflydelse.
Viden og materialer til tillidsvalgte
De nye sider giver et godt overblik over rollen som tillidsvalgt. Viden og materialer til brug i det lokale arbejde – både omkring lokale interessevaretagelse og mere praktiske emne om administration og økonomi – er samlet og nemt tilgængeligt.
”Vi håber, I bliver glade for den nye hjemmeside og vil gå på opdagelse i den”, siger Claus Hjortdal.
Hvis du oplever, at noget ikke fungerer her på siderne, eller du har forslag til forbedringer, er du meget velkommen til at kontakte os på lbh@skolelederne.org eller mali@skolelederne.org
”Penge har vi mange af” - så invester i folkeskolen!
Hvis folkeskolen skal leve op til samfundets forventninger om at give eleverne den bedste undervisning og trivsel, så skal der flere ressourcer til. Ellers risikerer vi at tabe eleverne. Til ulempe for os alle i fremtiden. Og kære Mette, Lars og Jakob - pengene skal komme fra jer og regeringen. Det minder Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen, regeringen og politikerne om netop i dag, hvor Folketinget åbner.
Når statsminister Mette Frederiksen nu overraskende melder ud, at der er mange penge i samfundet, så må vi spørge, ”hvor bliver pengene af”? For vi kan på ingen måde få øje på dem ude på skolerne.
Hvor bliver pengene af, når vi hører om skoler, der må sende elever hjem til onlineundervisning eller ingen undervisning, fordi der ikke er råd til vikarer eller til at ansætte lærere og pædagoger?
Hvor bliver pengene af, når elever ikke trives, men ikke kan få den hjælp og støtte, de har brug for?
Hvor bliver pengene af, når vi ser skolelukninger, skolesammenlægninger eller skoledistrikter, der slås sammen som en spareøvelse?
I skolerne gør vi, hvad vi kan, og vi forsøger at optimere og få midlerne til at strække så langt som muligt. Men budgetterne er så små, at det er en umulig opgave. Tro mig: Alt, hvad der kan spares væk i folkeskolen, er for længst sparet væk.
Giv os mulighed for at gøre vores bedste for eleverne
Der er meget store forventninger til folkeskolen, og det skal der være. Vi skal naturligvis gøre vores bedste for at give eleverne undervisning af høj kvalitet og de bedste forudsætninger for at trives. Det er vores fornemste opgave og rettesnor hver eneste dag. Men vi oplever, at økonomien desværre ikke står mål med samfundets forventninger.
Det mærker flere. Forleden mødte jeg en dreng fra en 8. klasse, der var så ked af, at skolen igen stod overfor besparelser. Han sagde ”nu er der snart ikke engang råd til at have en lærer til at undervise i hver time. Hvor er det lige, vi kan spare mere”?
For at skolerne har mulighed for at lykkes, bør der blandt andet sikres økonomi til at støtte de elever, som ikke trives og til at skabe inkluderende læringsmiljøer. Der er behov for at sikre, at der er voksne nok omkring eleverne fx via tovoksenordninger – og til at sikre kompetenceudvikling. Sidst men ikke mindst er der behov for økonomi til at sikre eleverne en varieret og spændende undervisning.
Brug de nødvendige penge på velfærd
At økonomien ikke står mål med forventningerne, mærker landets borgmestre tilsyneladende også ifølge flere borgmesterudmeldinger. Kommunerne står lige nu over for opgaven med at lægge kommunernes kommende budgetter. Her spænder blandt andet regeringens serviceramme ben for, at kommunerne kan bruge de nødvendige penge på velfærden. Det rammer skolerne.
Regeringens forklaring er, at der ikke er hænder nok til at løfte velfærden, men min oplevelse en hel anden: Det er ikke et spørgsmål, om der er hænder nok, men snarere et spørgsmål, om der er penge til hænderne.
Så kære Mette, Lars og Jakob – der skal flere ressourcer til folkeskolen, og de skal komme fra jer og regeringen. Når I afsætter 650 millioner kroner ekstra til offentlig velfærd, så rækker de slet, slet ikke langt nok.
Der skal en langt større investering til, hvis vi vil sikre vores børns fremtidige uddannelse, trivsel og dannelse. Til glæde og gavn for alle i fremtiden.
Debatindlægget af Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen, er bragt i Skolemonitor 3. oktober 2023.
Modelfoto: Klaus Holsting
Foto af Dorte Andreas: Frandsen Fotografi
