Der er gode takter i Reformkommissionens seneste anbefalinger, men Skolelederforeningens formandskab tvivler på, at det vil løse udfordringen med at få flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse.
I rapporten ”Nye reformveje 2” anbefaler Reformkommissionen, at 10. klasse nedlægges til fordel for en ny toårig uddannelse HPX, som skal være en blanding af 10. klasse og grundforløbet på EUD. Samtidigt lægges der op til, at det faglige niveau i gymnasiet bliver hævet, og det bliver kun muligt at tage gymnasiet direkte efter 9. klasse.
“Får vi færre, der ikke får en ungdomsuddannelse? Det er jeg ikke sikker på”, siger formand Claus Hjortdal og forklarer:
“Eleverne tvinges til at vælge tidligt. Mit gæt er, at en stor del fortsat vil vælge gymnasiet, men vil knække nakken på det, fordi de ikke har haft mulighed for at tage 10. klasse for enten at modne eller få et fagligt løft”, siger Claus Hjortdal.
— Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen.
Mens efterskolerne mister 10. klasse, bliver tilskuddet til et efterskoleophold hævet i 8. og 9. klasse, så det bliver betydeligt billigere at sende et barn på efterskole.
“Det undrer mig, at man ønsker at få flere elever til at vælge efterskole i 8. og 9. klasse. Det vil ikke sende flere på EUD, nærmere tvært imod. Så hvorfor prioritere et privat tilbud, når den offentlige skole gør det bedre på dette område?”
— siger Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen.
Næstformand Dorte Andreas undrer sig over, at kommissionen ikke holder fast i det, vi kan se, virker i dag.
“De kommunale 10. klasser lykkes med at få mange elever på erhvervsuddannelser, og de fleste af dem gennemfører. Det år har vist sig at være givet godt ud”
— siger Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen.
Tidlige indsatser er den rigtige vej at gå
I rapporten kommer kommissionen også med anbefalinger, der retter sig mod dagtilbud. Anbefalingerne går på, at der skal sættes ind med forebyggende indsatser mod mistrivsel inden skolestart. Netop det har Skolelederforeningen tidligere peget på, som en rigtig vej at gå.
“Alt for længe har vi symptombehandlet børn og unge, når skaden er sket. Mistrivsel blandt børn og unge opstår ofte inden skolen, og skolen møder udfordringerne i forstærket form, hvis der ikke bliver sat ind i barnets første leveår”
— siger Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen.
Konkret foreslår kommissionen genindførslen af skolepsykologuddannelsen, sprogvurdering af alle treårige, og at der skal sættes tidligere ind med en mini-PPV og – før den endelige PPV er udarbejdet – med hjælp til børn og unge, der vurderes at have brug for en indsats.
“Den rette hjælp er i dag forbundet med al for meget ventetid, der bidrager til, at børnenes problemer vokser sig større. Der skal sættes tidligere ind og fokus på tidlig hjælp til alle i mistrivsel – også dem, der ikke har en diagnose”
— siger Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen.
Om reformkommisionen
Reformkommissionen (Kommission for 2. generationsreformer) blev nedsat af den tidligere regering i oktober 2020, og blev sat i verden for at komme med løsningsforslag på en række komplekse udfordringer, som årtiers reformpolitik ikke i tilstrækkelig høj grad har formået at tage hånd om.
I april 2022 præsenterede kommissionen sine første anbefalinger. Blandt disse var en forkortelse af en række kandidatuddannelser fra to til et år samt en afskaffelse af SU på kandidatuddannelsen.
Den nuværende regering har bedt kommissionen om at gøre sit arbejde færdigt, som de gør med denne rapport og en sidste om unge og voksne på kanten af arbejdsmarkedet, der udkommer den 23. maj 2023.
Reformkommisionens pejlemærker
Kommissionen har valgt tre overordnet pejlemærker, der vil være styrende for retningen på de reformforslag som den fremlægger.
Pejlemærkerne er:
- Social mobilitet
- Beskæftigelse
- Produktivitet
Medlemmer af reformkommisionen
- Professor Nina Smith, Aarhus Universitet (formand)
- Prorektor David Dreyer Lassen, Københavns Universitet
- Professor Philipp Schröder, Aarhus Universitet
- Per B. Christensen, formand for Akkrediteringsrådet
- Jørgen Søndergaard, seniorforsker i VIVE
- Professor Jon Kvist, Roskilde Universitet
- Agnete Raaschou-Nielsen, bestyrelsesformand for Arkil Holding og Danske Invest
Modelfoto: Klaus Holsting
