DEBATINDLÆG af Dorte Andreas, formand, Skolelederforeningen
Vi forventer alle, at vores børn møder dygtige lærere og pædagoger, at de oplever en tryg skolehverdag og får undervisning af høj kvalitet.
Derfor skal vi lige nu træffe et afgørende valg. Vil vi have skoleledelser, som er administratorer, eller vil vi have skoleledelser, som reelt har råderum til at gøre en forskel for elever, lærere og forældre?
For god skole med høj kvalitet kommer ikke af sig selv. Høj kvalitet kræver en stærk faglig ledelse, der sikrer, at undervisningen fungerer, at lærere og pædagoger får den nødvendige støtte, og at eleverne trives fagligt og socialt.
”En god skole med høj kvalitet forudsætter med andre ord, at ledelsen er tæt på kerneopgaven. Det indebærer en ledelse, som er synlig i klasseværelset, i skolegården og blandt lærere, pædagoger, elever og forældre. En ledelse, som har mulighed for at handle, når der er begyndende problemer, og som sikrer, at skolen udvikler sig i den rigtige retning.‟
Men i dag bliver skoleledelsen pålagt opgaver, der intet har med faglig ledelse at gøre. Vi bruges til brandslukning og til at håndtere bureaukratiske krav og til at navigere i et hav af projekter og opgaver.
Vi ser konsekvenserne, når skoleledelsen ikke har mulighed for at være tæt på kerneopgaven. Mindre tid til faglig sparring. Mindre tid til elevernes trivsel og læring. Mindre tid til at sikre, at skolen rent faktisk leverer den forventede kvalitet.
Derfor er valget indlysende. Vi skal naturligvis give skoleledelsen mulighed for at være tæt på kerneopgaven.
Skoleledelsen træder gerne et skridt frem
Folketinget har meldt ud, at Christiansborg nu træder et skridt tilbage i styringen af skolerne.
Det hilser vi i Skolelederforeningen velkomment.
Når vi som skoleledere træder det nødvendige skridt frem, kræver det, at kommunerne tør og vil give os reelle handlemuligheder – og det kræver et stop for den konstante opgaveglidning, som stjæler al vores tid til at lede.
”Skoleledelse handler ikke om at være administrator for en institution – men om at skabe de bedste rammer for undervisningen, lærernes og pædagogernes udvikling og elevernes trivsel.‟
Lars Sloth, formand for Børne- og Kulturchefforeningen, har rammende sagt: „Den faglige ledelse bliver i afgørende grad det kompas, vi styrer efter.‟
Men et kompas virker kun, hvis der er rum til at bruge det, og man kender retningen.
Hvis hver beslutning mødes med kontrol, hvis økonomistyringen detailregulerer enhver prioritering, og hvis ledelsesrummet indsnævres af en ekstrem tilsynskultur, så er det umuligt for os som ledere at tage ansvar for skolens udvikling.
Frisættelse er også at sætte en ny retning
Vi står i en tid, hvor der tales meget om frisættelse af velfærden.
”Men frisættelse betyder ikke blot at fjerne regler – det betyder også at sætte en ny retning. Den retning skal være tydelig: Vi skal som ledere i skolen have et reelt mandat til at prioritere de opgaver, der giver mening.‟
Vi skal selvfølgelig arbejde tæt sammen med kommunerne om at udvikle skolen, for god skole laver vi sammen, men det handler om samarbejde og tillid – ikke om styring.
Giv skoleledelsen en reel mulighed for at lykkes
Skoleledelse er afgørende for, at de politiske ambitioner om en stærkere folkeskole bliver til virkelighed.
Når vi får ledelsesrum til at tage ansvar, får vi også skoler, hvor kvalitet, trivsel og læring er i fokus.
Kommunerne må følge trop – med tillid, klare rammer og reelle muligheder for at lede. Og politikerne på Christiansborg må give kommunerne det økonomiske råderum, der skal til for at lykkes.
”Skoleledelse handler ikke om at være administratorer for en institution – men om at skabe de bedste rammer for undervisningen, lærernes og pædagogernes udvikling og elevernes trivsel.‟
Tiden for styring er forbi. Nu skal vi lede skolerne for elevernes skyld.
Debatindlægget er bragt i Skolemonitor 3. april.
Foto: Lars Horn / Baghuset
