På årets første formandsmøde i Skolelederforeningen fik vi besøg af børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), som gav sit perspektiv på skolen og skoleledelse.
På Skolelederforeningens formandsmøde slog børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye fast, at frisættelse, faglighed og fællesskab er de vigtigste problemstillinger i folkeskolen, som han håber at få politisk greb om.
Foran de omkring 110 fremmødte formænd for Skolelederforeningens lokale og særlige lederforeninger, som var samlet til mødet i København, udfoldede han i en samtale med formand Claus Hjortdal de tre emner.
Større kobling mellem teori og praksis
Snakken om faglighed kom blandt andet til at handle om læreplaner. Ministeren er ikke meget for at definere læreplaner ud fra et fremtidsscenarie om, hvad eleverne har brug for i deres fremtid, men vil gerne koble det til, hvad de har brug for i deres dagligdag og med en kobling mellem teori og praksis.
”Jeg læste en artikel i Folkeskolen, der hed: Kan man tale sig til et 12-tal i madkundskab? Det korte svar er ja. Det, synes jeg, har to sider i sig. Den ene er, hvad er det vigtigt at kunne? Er det vigtigt at kunne lave mad, eller er det kun vigtigt at kunne tale om det?”
— sagde Mattias Tesfaye, børne- og undervisningsminister
Han fortalte, at den anden del handler om, hvordan man lærer. Han tror på, at det er, når der netop er en kobling mellem teori og praksis.
Frisættelse skal skabe værdi i mødet med børnene
I forhold til frisættelse fortalte ministeren, at han gerne vil diskutere frisættelse til hvad.
”Jeg går ind for, at vi har én folkeskole, og kommunerne har ét skolevæsen, men at skolerne har mere frihed end i dag til at prøve nogle ting af og lære af hinanden, så vi kan kvalificere et samlet skolevæsen”, sagde ministeren, der også fortalte, at han gerne vil navigere efter, hvor der bliver skabt værdi:
”Værdien skabes i mødet mellem den enkelte lærer/pædagog og barnet. Alle os andre er bare backoffice. Det er os, der arbejder bag scenen, mens lærerne og pædagogerne står på Orange Scene. Alt, hvad vi laver, skal kunne begrundes i, at det øger værdien af mødet mellem lærer og elever. Hvis det ikke gør det, så kan det bare fjernes, så har det ingen betydning”.
Fællesskab kræver udvidelse af normalitetsbegreb
Om fællesskab sagde ministeren:
”Vores normalitetsbegreb er blevet for smalt. Man snakker om inklusionsbørn, og dem der er skyld i, at der er larm i klassen. Jeg kunne godt tænke mig, at det ikke er børnene, der er i fokus, men i stedet formålet om, at der skal være ro i klassen”.
Foto: Jacob Nielsen
