Debat: Mere fleksibilitet i lovgivningen skal sikre bedre muligheder for alle elever

DEBATINDLÆG Alle elever er ikke ens. Faktisk langt fra. I folkeskolen og ungdomsskolen møder vi hver dag elever, der har brug for anderledes løsninger for at trives og udvikle sig.

Det er elever med højt fravær, sociale udfordringer, psykiske vanskeligheder eller en anden læringsstil, som ikke trives med de nuværende krav om et fastlagt timetal og standardiserede skemaer.

Mange af de elever vil stadig kunne nå målene for skolepligten, hvis lovgivningen giver mulighed for at tilrettelægge undervisningen og prøverne mere fleksibelt.

Derfor opfordrer vi i Skolelederforeningen og Ungdomsskoleforeningen på det kraftigste politikerne til at indføre den nødvendige fleksibilitet.

Ikke for at være mindre ambitiøs på eleverne vegne – snarere tværtimod.

For det handler om, at hvis skolerne får værktøjer til at møde eleverne dér, hvor de er, og sikre, at de kan være en del af fællesskabet, så bliver der skabt en mellemvej, hvor flere bliver motiveret for at gå i skole og senere uddanner sig.

Uden muligheder for individuelle fleksible løsninger, bliver det svært at indfri ambitionerne i den såkaldte Salamanca- erklæring, hvor vi har forpligtet os til at skabe en skole for alle, særligt for dem der er mest sårbare og har mest brug for det.

De fleksible løsninger kan være alt fra tilrettelæggelse af undervisning med færre timer per uge, kombination af undervisning og praktiske aktiviteter og individuelle forløb.

Det er en nødvendighed, hvis vi skal have det skolesystem, der kan mere for flere.

Behov for fleksibel afslutning af skolegangen

Vi opfordrer også til, at lovgivningen gør det muligt at tilrettelægge prøveafholdelsen og fagindholdet fleksibelt, så også elever med særlige behov kan afslutte deres skolegang med værdighed og succes.

Måske man også kan kigge til Norge, hvor de blandt andet i Lillehammer i høj grad er lykkes med at skabe flere muligheder for alle.

Et centralt værktøj i folkeskolens lovgivning er §33. Med den i hånden samarbejder folkeskolerne og ungdomsskolerne i dag, for at finde gode løsninger for de udfordret elever.

Problemet med den nuværende lovgivning er, at fleksibiliteten begrænser sig til 8.-10. klasses elever. Vi ser et behov for, at fleksibiliteten bliver endnu større og rækker ned i klassetrinene under 7. klasse.

Med en frihed til at bringe redskaberne mere i spil kan vi skabe en mere rummelig folkeskole og ungdomsskole.

For mange af de elever, som i dag ikke trives i de traditionelle rammer, kan tidlig indsats og skræddersyede forløb gøre forskellen på marginalisering og en fremtid med uddannelse og job.

Denne investering i fleksibilitet vil ikke alene styrke elevernes trivsel, men også bidrage til at reducere frafald og sociale udfordringer på længere sigt.

Det vil ikke bare være en gevinst for de enkelte elever, men også for hele skolesystemet og samfundet som helhed.

Lad os give alle elever en reel chance for at lykkes.

Debatindlægget er skrevet af Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen, og Mikkel Holst Villadsen, konstitueret formand for Ungdomsskoleforeningen og bragt i Skolemonitor den 16. december 2024.