Der er brug for en klar plan, når det gælder undervisningen i og anvendelsen af kunstig intelligens i folkeskolen. Men også kompetenceudvikling og frihed til at eksperimentere. Og så skal vi ændre den måde, eleverne bliver vurderet på. Det var hovedpointerne i den politiske debat på årsmødets første dag.

Landets skoler rykker i forskellige tempi, når det gælder AI. Det skyldes, at der mangler klarhed over, hvem der skal tage styringen på området, og hvilke retningslinjer der er brug for. Samtidig er der et akut behov for kompetenceudvikling af lærere, hvis alle skoler skal lykkes med at tage de nye AI-teknologier til sig og give eleverne den nødvendige teknologiforståelse.

Det var nogle af konklusionerne i paneldebatten ’AI og den politiske styring af skolen’, som blev afviklet på årsmødets første dag.

En bred vifte af eksperter, interessenter og politikere deltog, og Klaus Majgaard, der er rådgiver i offentlig ledelse, var ordstyrer.

Generelt var der enighed om, at området i for høj grad er præget af tilfældighed, og at det går ud over elevernes mulighed for at lære at begå sig i den digitale verden. Blandt andet kritiserede flere paneldeltagere, at teknologiforståelse er blevet et valgfag og ikke et obligatorisk fag.

”Jeg taler med mange offentlige ledere, der spørger, om man bør have en AI-strategi, og det siger jeg altid nej til. I har brug for en skolestrategi eller en forretningsstrategi,” sagde Line Sinding Skött fra Microsoft.

Et AI-lotteri

Malte von Sehested, viceskoleleder på Langebjergskolen i Humlebæk, var som skoleleder omdrejningspunktet for debatten og var med til at sætte rammen for debatten. Han kaldte det ligefrem et AI-lotteri, hvis alle elever ikke får de samme muligheder på området.

Han slog fast, at der mangler politiske retningslinjer på området, men kaldte det samtidig ’det store styringsdilemma’, fordi der på den anden side heller ikke er nogen, der ønsker at få 1.400 detaljerede regler.

Skoleledernes formand, Claus Hjortdal, der deltog i debattens anden halvdel, stemte i:

“Jeg er også bekymret for den store forskel fra skole til skole og klasseværelse til klasseværelse. Der er ingen tvivl om, at der er skoler og forvaltninger, som har nogle first movers, der er dygtige til at sætte det i værk. Men når vi taler om, at alle børn skal sikres grundlæggende færdigheder på det her område, så har vi brug for nogle retningslinjer og for støtte og opbakning til at sikre, at der er et vist niveau på alle skoler. Ikke detailstyring.”

Der er brug for et kompetenceløft

Birgitte Vedersø, der blandt andet er selvstændig konsulent og formand for ekspertgruppen for ChatGPT og andre digitale hjælpemidler, mente, at det er umuligt at holde ChatGPT ude af skolen.

”Det ligger i elevernes lommer, og forældrene og lærerne bruger det i deres arbejde. Og det er i dag integreret i alle de programmer, eleverne bruger. Så det kan ikke skilles fra undervisningen, men det skal bruges på en klog måde og ikke til at hoppe over, hvor gærdet er lavest”, slog hun fast.

Både hun og flere andre understregede vigtigheden af, at lærernes kompetencer bliver styrket både teknologisk og pædagogisk. Og Morten Thiessen, næstformand i Børne- og Undervisningsudvalget i KL, sagde:

”Vi kan holde rammen, men vi kan ikke lave indholdet. Og vi kan være med til at formulere en vej frem ved fx at få afsat tilstrækkeligt mange resurser til kompetenceudvikling”.

Vi må se på, hvordan eleverne bliver bedømt

Der blev også talt om, at der er brug for at ændre den måde, eleverne i dag bliver vurderet på, fordi det har enorm betydning for den måde, vi underviser og laver skole på.

Det mente blandt andre formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen.

Emil Ludvigsen, specialkonsulent i Center for Digital Pædagogik, sagde:

“AI er enormt resultatorienteret. Og det er klart, at så længe, eleverne op gennem grundskolen bliver bedømt på karakterer og produktet og ikke processen og samarbejdet, så uddanner vi dem til noget, som AI lige så godt kunne.”

Han blev bakket op af Claus Hjortdal, der mente, at den måde prøverne er skruet sammen på i dag, ikke har noget med undervisningen i folkeskolen at gøre. Det handler alene om at kunne sortere de unge på gymnasierne.

”Det skal vi have gjort op med, for det vil give meget mere fleksibilitet i forhold til prøverne”, sagde han og høstede højlydte klapsalver.

Forperson for Danske Skoleelever, Caroline Helene Hermansen understregede vigtigheden af samarbejde og at være nysgerrige og eksperimenterende:

“Ingen af os har kompetencerne inden for det her. Det er stadig en jungle, vi skal begive os ud i, som vi ikke helt kender til. Vi skal have nogle klare planer for det, men indtil da må vi udvise nysgerrighed sammen, og så må vi tage samtalerne om, hvordan vi gør det på den bedste måde. Vi kan i hvert fald ikke bare stå og se passivt på, indtil vi får en plan.”

Under sin opsamling konstaterede Klaus Majgaard med glæde, at folkeskolens parter holder fast i det gode samarbejde.

Han konkluderede, at der er enighed om, at der skal være en overordnet plan for regulering af AI-området, så man kan se den for sig, men det skal ikke standse eksperimenter og forsøg, og vi skal dele erfaringer.

”Og det handler ikke bare om at lave regler for teknologi, men også at ombygge reglerne for hele skolen – for prøverne, for den måde, vi vurderer eleverne på. Og så er der et stort punkt om udvikling af kompetencer hos lærerne,” sluttede Klaus Majgaard.

LÆS ALT OM ÅRSMØDE 2024

Foto: Lars Horn / Baghuset

Deltagere i debatten

Caroline Helene Hermansen, Danske Skoleelever
Claus Hjortdal, Skolelederforeningen
Emil Ludvigsen, Center for Digital Pædagogik
Gordon Ørskov Madsen, Danmarks Lærerforening
Malte von Sehested, viceskoleleder, Langebjergskolen, Humlebæk
Line Sinding Skött, Microsoft
Morten Thiessen, KL
Birgitte Vedersø, selvstændig konsulent og tidligere formand for Danske Gymnasier, formand for ekspertgruppen for ChatGPT og andre digitale hjælpemidler

Ordstyrer Klaus Majgaard, rådgiver i offentlig ledelse