Pengene til nye faglokaler og styrket undervisning for de svageste ser ud til kun at lande sporadisk på skolerne. Næstformand i Skolelederforeningen Kristian Dissing Olesen frygter, det bliver svært for skolerne at levere det forventede, hvis midlerne udebliver.
DEBATINDLÆG AF KRISTIAN DISSING OLESEN, NÆSTFORMAND SKOLELEDERFORENINGEN
Kommunerne investerer massivt i bedre faglokaler til folkeskolerne. Det slår Undervisningsministeriet i hvert fald fast på baggrund af en undersøgelse fra KL.
Kommunerne er allerede i fuld gang med at bruge midlerne til at forbedre skolernes faglokaler, der fulgte med Kvalitetsprogrammet, forlyder det.
Udmeldingen kan give et billede af, at alle skoler i hele landet har håndværkere i fuld gang med at opdatere faglokalerne. Det er bare ikke det samme billede, der tegner sig, når vi spørger skolelederne, der har deres daglige gang på skolerne.
I Skolelederforeningen har vi spurgt vores lokalformænd i hele landet, om de har set de første af de 2,6 milliarder kroner, som over tre år, skal gå til fornyelse af faglokaler.
Kun cirka 1/3 kan få øje på, at der er lavet aftaler for opkvalificering af faglokaler, eller at midlerne er sendt ud til skolerne i budgettet.
Med andre ord har 2/3 enten ikke hørt om pengene, eller helt konkret ved de, at pengene IKKE kommer i spil. Enkelte steder er man inddraget i dialog om anvendelsen af midlerne, men endemålet er dog stadig ganske uklart.
Så jeg fristes til at spørge: har der været en landevejsrøver på spil?
For 16 år siden stillede daværende undervisningsminister Bertel Haarder det samme spørgsmål. Han var blevet opmærksom på, at de penge, som staten havde givet til kommunerne til ekstra timer, aldrig blev omsat som, de var tiltænkt.
Bertel Haarder spekulerede derfor over, om pengene mon var blevet snuppet af landevejsrøvere, og her en del år senere er jeg bange for, at der igen er grund til at være på vagt. Denne gang handler det om pengene, som skulle følge med det nye kvalitetsprogram i folkeskolen.
Kvalitetsprogrammet indeholder nogle ganske gode og fine initiativer. Intentionerne fejler heller ikke noget. Den ros skal undervisningsminister Mattias Tesfaye have.
Til flere af initiativerne er der også afsat penge. Udover de kr. 2,6 milliarder til fornyelse af faglokaler er der også sat kr. 1,6 milliarder af over otte år til styrkelse af dansk og matematik for de elever, som trænger mest.
De første midler skulle komme allerede i 2024, men på samme måde er det tvivlsomt, hvor pengene bliver af, for kun cirka halvdelen af Skolelederforeningens lokalformænd fra hele landet er begyndt at se midlerne.
Har der også her været landevejsrøvere på spil?
Samme billede tegner sig omkring juniormesterlæreordningen. Her er der umiddelbart afsat kr. 850 mio. over syv år. Dog med en forventning om, at beløbet i kommende budgetår skal tilpasses behovet.
Kun lidt over en tredjedel af lokalformændene i Skolelederforeningen kender til, at pengene er kommet ud på skolerne, og igen kan jeg stille spørgsmålet: Har der været en landevejsrøver på spil?
Jeg deler Mathias Tesfayes vision om, at børn og unge fortjener en skole med gode faglokaler og den mere inspirerende og aktive og praktiske skoledag, det kan give, men der er et misforhold mellem det, vi får fortalt og det, vi ser.
Hovedparten af skolelederne kan under alle omstændigheder ikke få øje på håndværkerne i madkundskabslokalet, og jeg synes, det er ærgerligt, når gode initiativer på den måde får trange kår. Jeg frygter, at forældrene og vigtigst af alt eleverne kommer til at spejde forgæves efter de lovede indsatser.
Ligesom Bertel Haarder tænker jeg derfor stadig: Har der mon været landevejsrøvere på spil?
Debatindlægger er bragt i Skolemonitor 12. maj 2025
Foto: Lars Horn / Baghuset
