Ekspertgruppen for Fagfornyelsen, som er nedsat af børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, har nu afleveret deres anbefalinger til folkeskolens nye fagplaner. Skolelederforeningen hilser anbefalingerne til de nye fagplaner velkommen.
Ekspertgruppen anbefaler blandt andet, at de nye fagplaner får en tydelig sammenhæng mellem folkeskolens formål og fagenes formål og indhold, og at formatet er overskueligt og lettilgængeligt.
I Skolelederforeningen hilser vi anbefalingerne til de nye fagplaner velkommen som et godt afsæt for skolen og skolens udvikling fremover.
”Vi har arbejdet målrettet på, sammen med de øvrige partnere i Sammen om Skolen, at få nye fagplaner i folkeskolen. Nye fagplaner der tager udgangspunkt i folkeskolens formål, og som giver mulighed for udvikling af hele skolen gennem en bred inddragelse og mulighed for didaktiske og pædagogiske drøftelser om undervisningen på den enkelte skole,”
siger Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen.
Samtidig ser vi i Skolelederforeningen et stort potentiale i, at fagplanerne understøtter en stærkere faglig udvikling inden for de enkelte fag og muliggør samarbejde på tværs af fagene.
”De nye fagplaner giver en unik mulighed for at udvikle både skolen og undervisningen. Jeg ser frem til at følge det udviklingsarbejde, som disse anbefalinger lægger op til, og den forskel, det kan gøre for eleverne,”
siger Dorte Andreas, formand for Skolelederforeningen.
Folkeskoleforligskredsen skal i starten af 2025 drøfte ekspertgruppens anbefalinger, inden de træffer beslutning om rammerne for det videre arbejde med Fagfornyelsen.
Læs anbefalingerne på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside: Her er anbefalingerne til folkeskolens nye fagplaner | Børne– og Undervisningsministeriet
Modelfoto: Klaus Holsting
Nedslag i ekspertgruppens anbefalinger
- Et enkelt format for folkeskoles fagplaner, der skal være indbydende og let at bruge for lærerne og skabe en tæt kobling til folkeskolens formål gennem fokus på elevernes engagement, myndighed og kundskaber.
- Fagplaner, der sætter fokus på faglig fordybelse, elevernes medbestemmelse og fællesskaber, og hvor eleverne i højere grad skal arbejde praktisk orienteret og virkelighedsnært.
- Sammenhængen mellem indholdet i folkeskolens fagplaner og folkeskolens test og prøver
- Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen integreres i dansk, matematik og natur/teknologi.
- Videre tilrettelæggelse og gennemførsel af Fagfornyelsen med en ekspertgruppe og et udviklingsprogram.
Seneste nyheder
20. december 2024
Glædelig jul: Sådan træffer du os mellem jul og nytår
18. december 2024
Julehilsen fra formandskabet: I Skolelederforeningen ønsker vi os…
18. december 2024